Ikke helt sjældent får vi som advokater en forespørgsel om ”godkendelse” af et dokument, som nogle parter selv har lavet.

Inden for mit felt vil det typisk være en bodelingsaftale i forbindelse med skilsmisse, en ægtepagt, et testamente eller en købsaftale. Indimellem støder vi også på erhvervsdrivende, som forestiller sig, at vi lige kan godkende en erhvervsaftale selv af ret kompliceret omfang.

Tankegangen er formentlig først og fremmest, at det nok er langt billigere, hvis advokaten ”bare lige” skal godkende parternes egne tanker. Man forestiller sig vist også, at man på den måde får blåstemplet aftalen.

De fleste advokater er vist som jeg  generelt overordentlig tilbageholdende med at godkende sådanne udkast.

I nogle tilfælde er kontrakten rigtig mangelfuld. Advokatens opgave er at forsøge at tage højde for de situationer, der kan opstå. Ofte har parterne ikke set fælderne. Typisk anvender folk formuleringer, som vi slet ikke ville bruge i en kontrakt, og som ved en senere retssag kan give anledning til stor fortolkningstvivl.

Nogle leder på nettet og finder noget, der ligner en standardkontrakt. Eller også kender de nogen, der har fået gennemført et eller andet, som de også gerne vil have. Så skriver de sådan en aftale af og henvender sig måske til en advokat for lige at få tjekket, om det er godt nok og i øvrigt få en brugsanvisning til at gøre det færdig. 

For nylig har vi her på kontoret haft en problemstilling, hvor parter bare havde nedskrevet en aftale helt uden at spørge fagfolk til råds. Det er selvfølgelig langt værre end at forsøge at få aftalen ”godkendt”. Konkret kan det blive rigtig dyrt for i al fald den ene part.

Hvis vi skulle gå ind i tankegangen om godkendelse, ved vi  erfaringsmæssigt, at det kan ende med at blive langt dyrere for kunden, end hvis vi skulle skrive aftalen fra bunden.

Vi skal læse aftalen grundigt. Derudover skal vi redegøre for de fejl, der er i udkastet og ikke mindst de fælder, der måske ligger gemt. For mit eget vedkommende vil der også være en bekymring for, at kunden bliver lidt fornærmet over ændringsforslagene. Den risiko er bestemt til stede, især hvis vi begynder at rette i sproget.

Det tager generelt ekstra lang tid i forhold til en situation, hvor vi laver udkastet fra bunden.

Man skal også huske på, at der kan være en række helt formelle ting, der skal tages højde for eller særlige juridiske forhold, som bør understreges. Bare som eksempel kunne jeg nævne, at en ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Det bør advokaten have hånden på aftrækkeren i forhold til, så det bliver gjort rigtigt. Det kunne også være en bodelingsaftale, hvor det kan have betydning at få udpenslet, hvorfor man lige gør sådan eller sådan, der egentlig ikke følger lovens udgangspunkter.

Man kan aftale næsten, hvad man vil på mange juridiske områder. Men det er en god ide at vide, hvad man kunne have opnået, hvis man var opmærksom på det hele.

Vi synes generelt, at det er en rigtig god ide, at folk på forhånd forsøger at finde ud af, hvad man gerne vil have aftalt. Et udkast fra egen hånd kan bestemt være en stor hjælp for os til at komme i den rigtige retning.

Rådet er med andre ord, at du skal bede din advokat om et udkast måske på baggrund af dine egne tanker – men forvent ikke, at advokaten begynder at rette dit eget udkast til. Det vil nemlig ofte ende som en dårlig løsning.

Viggo Bækgaard

Write a comment:

*

Your email address will not be published.