Få det hele med i bodelingen. Det kan blive for sent.
I denne sag fra det virkelige liv var der en problemstilling, som vi ret ofte støder på.
Man skal passe på med alt, hvad man skriver under på.
Standardsituationen er, at et par skal skilles. Jeg forestiller mig, at hustruen vælger skilsmissen og måske har haft lidt svært ved at træffe beslutningen. Manden presser måske på for at få en løsning, som han gerne ser som en helhedsløsning.
Så sidder de måske ved kaffebordet og snakker om det. Han fortæller hende måske, at hans virksomhed ikke er ret meget værd. Ja han ejer sandsynligvis slet ikke rigtig noget. Hun får ondt af ham og accepterer den løsning, som han foreslår uden at gå nærmere ind i det.
Forslaget er så også, at han får sin advokat til ”lige at lave et stykke papir på det”. Det gør advokaten så. Han sørger også for at opfordre hende til at få tingene gået efter i sømmene af sin egen advokat. Det orker hun ikke. Det er jo også dyrt, tænker hun.
I al fald tager hun sig ikke rigtig sammen til at gøre noget. Det er jo nok rigtigt, hvad han siger – og der er måske også lidt dårlig samvittighed. Hvad ved jeg.
Det ovenfor beskrevne scenarium er jeg stødt på mange gange gennem mit advokatliv.
Jeg aner ikke, om det følgende eksempel fra det virkelige liv har præcis den baggrund. Men det kunne det godt have.
Parterne havde i al fald indgået en endelig aftale om deling af fællesboet, hvorfor hustruens efterfølgende anmodning om skifte blev afvist
På et tidspunkt i 2019 indgav hustruen anmodning til skifteretten om bistand til deling af fællesbo med manden. Parterne havde i marts 2018 underskrevet en bodelingsaftale, men hustruen gjorde gældende, at hun ikke havde set dokumentation for mandens økonomiske forhold.
Af tekniske juridiske grunde tog skifteretten ikke anmodningen til følge. Hun kærede kendelsen til landsretten med påstand om, at anmodningen skulle tages til følge.
Hun gjorde gældende, at der var en formodning for, at betydelige aktiver ikke var inddraget i bodelingsaftalen, som ikke indeholdt oplysninger om indeståendet på parternes bankkonti, eller om hvem der skal udtage dem. Der var endvidere ikke taget højde for selskaber, som manden ejede, eller taget stilling til, hvem der skulle udtage aktier og anparter i tre navngivne selskaber.
Da der således var aktiver, der ikke var indgået aftale om, gjorde hun gældende, at der ikke var foretaget en endelig deling af fællesboet.
Manden gjorde gældende, at der var indgået en endelig bodelingsaftale. Han hævdede, at hun havde haft adgang til alle oplysninger og var blevet opfordret til at kontakte en advokat, inden hun underskrev bodelingsaftalen.
Landsretten slog fast, at der var ubestridt, at parterne havde underskrevet en aftale benævnt “Bodelingsoverenskomst”, der indeholdt oplysninger om en række aktiver og passiver, og at det fremgår af aftalen, at M “til fuld og endelig afgørelse af hele bodelingen” skulle betale 175.000 kr. til hustruen.
Uanset oplysningerne om aktiver, der ikke er nævnt i bodelingsoverenskomsten, fandt landsretten, at parterne havde indgået en endelig aftale om deling af fællesboet. Herefter, og da indsigelser mod en sådan aftale skal afgøres ved et selvstændigt søgsmål, tiltrådte landsretten, at der ikke var grundlag for at tage anmodningen om bistand til skifte til følge, og stadfæstede skifterettens afgørelse.
…
Moralen i denne sag er, at man skal passe på med alt, hvad man skriver under på. Man kan blive fanget af sådan en underskrift.
Det skal dog også siges, at det ikke er fuldstændig udelukket, at hun ville kunne komme igennem med det ved et såkaldt selvstændigt søgsmål. Budskabet for mig til dig er entydigt, at du skal passe på.
Afgørelsen er refereret i Fuldmægtigen 2019.169 (Fuldmægtigen er et tidsskrift principielt beregnet for jurister ved domstolene).
Viggo Bækgaard
25. november 2019
Write a comment: