Loven siger, at man skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for det konkrete barn. Vi oplever, at rigtig mange skilsmissebørns lod er at please forældrene. Det fører med sig, at mange forældre vælger løsninger for børnene, som tager mere udgangspunkt i forældrenes end i børnenes behov.

De mange ligedelingsordninger er ofte udtryk for netop den tendens.

Med hensyn til børn er der ikke reel forskel på, om forældrene er (eller har været) gift.

Hovedreglen er, at man har fælles forældremyndighed. Viggo siger det ofte på den måde, at fælles forældremyndighed er noget, Fanden har skabt. Omvendt er selve forældremyndigheden stærkt overvurderet hos forældrene.

Det betyder nemlig ikke voldsomt meget, om der er fælles forældremyndighed eller ej. Sådan er det i al fald for de fleste almindelige forældre. Ved fælles foældremyndighed skal man være enige om de store beslutninger for børnene i livet.

Desværre ser vi ofte, at netop den fælles forældremyndighed er baggrund for magtkampe, som går ud over børnene.

Man kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det i et fremadrettet perspektiv ikke må anses for muligt for forældrene at samarbejde til gavn for børnene.

Barnet har selvfølgelig ret til to forældre. Den ret indebærer, at barnet som oftest har samvær med den forælder, som barnet ikke bor hos.

Der er i dag ikke et standardsamvær, man bare lige falder tilbage på.

Samværet kan ophæves i særlige situationer, hvor det ikke vil være til gavn for barnet at have samvær.

Forældremyndighed og samvær er et område, som især Viggo har været optaget af i mange år. Han var medstifter af Landsforeningen Børn og Samvær og er i dag formand for foreningen og redigerer foreningens hjemmeside. Her kan du finde rigtig mange informationer om netop det emne.