Skilsmissens uoverskuelighed

Skilsmissens uoverskuelighed.

Forleden var jeg endnu engang nede i vores lokale retshjælp, hvor jeg blev præsenteret for den forvirring og uoverskuelighed, som man kan opleve i forbindelse med en skilsmisse. Jeg sagde til vedkommende, at jeg har skrevet en artikel om det på vores hjemmeside, der beskriver systemet. Men jeg huskede forkert. Nok har jeg skrevet om emnet, men det har været i bogform ”til jurister”.

Derfor denne lille artikel, som jeg håber kan hjælpe til et overblik.

Ved et samlivsbrud, går alting i opløsning. Det hele kører rundt i hovedet.

• Hvad med børnene?
• Separation eller skilsmisse?
• Kan jeg få ægtefællebidrag?
• Bodeling?
• Hvilke myndigheder gør hvad?

Hvad med børnene?

Børnene er med sikkerhed et emne, som jeg gennem årene har skrevet helt ubeskriveligt meget om. I denne sammenhæng tror jeg, at du med fordel kan læse min artikel ”Opbrudsfasen – hvordan håndteres den”.

Spørgsmål om forældremyndighed, børnenes bopæle og samvær indledes ved at sende en ansøgning herom til Familieretshuset.

Separation eller skilsmisse?

Alle har ret til separation, og man har ret til skilsmisse efter 6 måneders separation. Man kan blive skilt straks, hvis man er enige om det. Der er også nogle særlige situationer, hvor man har ret til straks-skilsmisse.

Det er egentlig ikke så afgørende for ret meget, om man vælger at starte med separation eller skilsmisse. De vigtigste retsvirkninger indtræder allerede ved separationen. Man arver således for eksempel ikke længere hinanden, når man er separeret. Med hensyn til økonomien kommer jeg senere tilbage til, at selve indgivelse af begæring om separation eller skilsmisse indebærer et vigtigt ophør.

Der er dog særlig en situation, man skal være opmærksom på ved separation. Separationen ophører, hvis man genoptager samlivet. Det betyder temmelig direkte, at man i så fald fortsat er gift, uden at man behøver at foretage sig andet. Man kan sige, at separationen er en ”prøve-skilsmisse”.

Man skal sende sin anmodning om separation eller skilsmisse digitalt til familieretshuset.

Kan jeg få ægtefællebidrag?

Principielt har vi i Danmark gensidig forsørgelsespligt. Det kan i særlige situationer føre til, at den ene ægtefælle skal betale ægtefællebidrag til den anden i forbindelse med skilsmisse.

Det er stort set umuligt for en mand at få bidrag fra hustruen. Men heller ikke hustruen har som udgangspunkt særlig stor chance for at få et ægtefællebidrag, om end det er lidt lettere for hende.

Meget overfladisk plejer jeg at sige det på den måde, at hvis en kvinde har været lægesekretær for sin mand i en enmandsforretning hele livet, vil hun nok have svært ved at få sig et andet arbejde. Ligeledes er der ganske mange eksempler på kvinder, som er hentet til Danmark fra udlandet og efter få års ægteskab bliver skilt. Her vil der også være en rimelig chance for et kortvarigt bidrag.

Også ansøgning om ægtefællebidrag skal sendes digitalt til Familieretshuset.

Bodeling.

Bodeling handler om ægtefællernes samlede formueforhold. Hvis man ikke har oprettet ægtepagt eller har modtaget arv eller gave, som er gjort til særeje, har ægtefæller delingsformue.

Delingsformue indebærer i praksis, at man skal dele alt, hvad man har. Formelt opgøres hver ægtefælles aktiver og passiver for sig. Er den opgørelse samlet positiv, skal man ”bare” dele lige over. Hvis opgørelsen er negativ, skal den anden ægtefælle ikke nødvendigvis hænge på gælden. Det afhænger helt af forholdet til dem, man skylder penge til.

Vi har et begreb kaldet ”ophørsdagen”. Det er den dag, hvor begæring om separation eller skilsmisse er sendt til Familieretshuset. Alt, hvad ægtefællerne ejer på præcis den dag, indgår i bodelingen. Der kan selvfølgelig godt være foretaget dispositioner tidligere, som er af en sådan karakter, at der skal tages hensyn til dem.

Mens alle de andre spørgsmål i forbindelse med separation og skilsmisse i princippet starter i Familieretshuset, er spørgsmålet om bodeling et anliggende for skifteretten.

Vi ”fik” i 2012 nogle nye regler om sagsbehandlingen på det område, som blev italesat som fordelagtig for borgerne. Det er desværre ikke helt rigtigt og slet ikke for den økonomisk svagest stillede ægtefælle.

Det er en klar omkostningsmæssig fordel for begge ægtefæller at forsøge at nå frem til en bodeling i enighed.

Princippet er imidlertid, at hvis man ikke rigtig kan få den anden ægtefælle i tale, må man indgive en begæring til skifteretten om ægtefælleskifte. Skifteretten vil så indkalde parterne til et møde, der har til formål at vejlede dem og hjælpe til at få indgået en aftale.

Hvis ikke man når en aftale, kan man anmode om, at der udpeges en bobehandler. Det er en advokat, som ikke er advokat for nogen af parterne, men som har til opgave at få fremskaffet alle relevante oplysninger og på den baggrund komme med et udkast til bodeling.

Hvis man opfylder betingelserne for fri proces, vil man ikke skulle stille sikkerhed for retsafgift og bobehandlers salær. Man får ikke som i andre tilfælde af fri proces dækket omkostninger til egen advokat.

Kan man ikke få fri proces, vil skifteretten stille krav om sikkerhedsstillelse. Det kan let være 50 – 100.000 kr. Desværre er der ganske mange, som har for stor indkomst til fri proces men samtidig ikke lige har så stort et likvid beløb til sikkerhedsstillelsen.

Men det er altså en henvendelse til skifteretten, der skal til, hvis man ikke kan blive enige og heller ikke har råd til at gå til egen advokat for at få hjælp.

Hus og ejerlejlighed.

I forbindelse med bodelingen fylder hus og ejerlejlighed i praksis rigtig meget. Gennem årene har jeg skrevet flere artikler om det emne her på hjemmesiden. Du få lige link til dem her:

Hus og ejerlejlighed i skilsmissen (en generel artikel om hovedreglerne)

De forfærdeligste konsekvenser, når man ikke kan finde ud af huset.

Mere om hus i sameje – en dom, der skærer principperne ud i pap.

Viggo Bækgaard

27. december 2022