Højesteret har nu haft lejlighed til at tage stilling spørgsmålet om hvorvidt udlejer – ud over den leje han modtager – kan kræve, at lejer betaler udlejers udgifter i forbindelse med opkrævning af leje mv. via Betalingsservice.
I den konkrete sag var konsekvenserne ikke så store for udlejer, men dommen viser, at der er meget snævre grænser for hvilke beløb udlejer kan opkræve ud over lejen.
I 2009 fastslog Højesteret, at eftersom lejelovens regler om lejefastsættelse ikke kan afviges til skade for lejer. Dette betyder, at når udlejer eksempelvis har opkrævet særskilt betaling for lejerens forbrug af vand, selvom der ikke er installeret særskilte vandmålere, eller hvis udlejer opkræver betaling for renovation, er lejer ikke forpligtet til at betale dette beløb og kan kræve de tidligere betalte beløb tilbage fra udlejer.
I den konkrete sag var det i lejekontraktens § 11 aftalt, lejer skulle tilmelde betaling leje til Betalingsservice, og at lejer skulle godtgøre udlejer dennes udgifter i den forbindelse. Lejemålet var omfattet reglerne om omkostningsbestemt leje. Lejer nægtede at betale udgiften til Betalingsservice, og blev derefter sagsøgt af udlejer.
By- og landsret gav udlejer medhold i, at lejer var forpligtet til at betale udgiften til Betalingsservice. Argumentationen var, at udlejer efter lejeloven skal oplyse om det sted, hvor lejer skal betale lejen. Endvidere lagde retten vægt på, at det opkrævede Betalingsservice-gebyr ikke gik til udlejer selv. Landsretten lagde endvidere vægt på, at beløbet ikke var særlig stort, og at det var ikke kun var i udejers interesse, at gebyret blev betalt. Sidstnævnte begrundelse er vidst lidt af en tilsnigelse fra Landsrettens side, idet udgangspunktet, hvis der ikke havde været taget stilling til spørgsmålet, ville være, at udlejer selv skulle betale gebyret.
Højesteret gik mod By- og Landsretten og fastslog, at det var i strid med lejelovgivningen at kræve beløbet betalt ud over lejen. Argumentet – der i øvrigt var det samme som Huslejenævnets – var, at der ikke uden eksplicit hjemmel i lovgivningen kan kræves betaling ud over selve lejen, og der er hverken i lejeloven eller boligreguleringsloven hjemmel til at opkræve et gebyr til dækning af udgifterne ved Betalingsservice, hvorfor det ikke var lovligt for udlejer at opkræve beløbet. Højesteret bemærker dog samtidig, at udlejer kunne have medtaget gebyret i den omkostningsbestemte leje, og altså have fået beløbet betalt ad den vej.
I den konkrete sag har dommen formentlig ikke haft de helt store konsekvenser for udlejer, da udlejer blot kunne medtage gebyret i driftsudgifterne i den omkostningsbestemte leje, men hvis lejen havde været fastsat som det lejedes værdi, havde det haft større betydning for udlejer, da lejen i dette tilfælde ikke ville blive forhøjet af, at udlejer også skal betale et gebyr for Betalingsservice, og dermed vil udlejer få en lavere leje.
(Højesterets dom af 29. juni 2016 i sag 187/2015)
