Familieretten er et bredt område, som omfatter en lang række meget forskellige problemstillinger, der alle er centreret om familien.
Mange burde gøre sig grundigere overvejelser om hvordan de indretter sig end det ofte er tilfældet, når de flytter sammen med deres udkårne og stifter familie. Det er selvfølgelig vigtigst, at man får afklaret sine følelser – det kan juraen ikke hjælpe med – men derudover er det en god ide at overveje, om der er andre grunde end de rent romantiske til at blive eller ikke at blive gift, og hvis man bliver gift om man er tilfreds med lovens udgangspunkt, hvis man på et senere tidspunkt skal splitte fællesejet op – hvad enten det måtte være i tilfælde af død eller skilsmisse.
Hvis man vælger ikke at blive gift, er det vigtigt at overveje om man er tilfreds med den fuldstændige adskillelse af økonomierne, som er det juridiske udgangspunkt, eller om man ønsker at skabe et større økonomisk fællesskab.
Vi har valgt at dele de juridiske spørgsmål om familien op i 4 emner:
- Ægteskabet
- Ugifte samlevende
- Når familien opløses
- Børn i skilsmissen
Du kan læse mere om de enkelte emner via menuen til venstre.