Covid-19 har ramt Danmarks erhvervsliv meget hårdt og som følge heraf har regeringen og Folketinget vedtaget en lang række støtteordninger til virksomheder og freelancere, som får økonomiske udfordringer som følge af Covid-19.

De tre nok mest omtalte kompensationsordninger er

I denne artikel vil jeg kort gennemgå den kompensationsordning, som giver virksomheder og freelancere mulighed for at få kompensation for en nedgang i omsætningen som følge af Covid-19. Målet er at give et relativt kort overblik over ordningen, så du har mulighed for at vurdere om ordningen er relevant for dig og  din virksomhed.

Hvem kan få kompensation efter ordningen?

Alle virksomheder, der var registreret i CVR-registret den 9. marts 2020 og maksimalt har  25 fuldtidsansatte, samt personer, der ikke er registreret i CVR-registret, og som har haft B-indkomst frem til den 9. marts 2020 kan komme i betragtning.  Det er derudover en forudsætning, at virksomheden eller den selvstændige forventer et fald i omsætningen på minimum 30 %. Omkostningsnedgangen skal vurderes i forhold til en referenceperiode, der er fastsat til 1. april til 31. juli 2019.

Hvis virksomheden er et selskab, skal virksomhedsejeren have en ejerandel af virksomheden på minimum 25 % og være beskæftiget i virksomheden.

Det er endelig en forudsætning, at virksomheden eller den selvstændige har haft en gennemsnitlig omsætning på minimum 10.000 kr. pr. måned i den foregående regnskabsår.

Hvilken periode kan man for kompensation for?

Oprindeligt blev ordningen vedtaget for en 3-måneders periode; fra 9. marts 2020 til 8. juni 2020. Der kan kun søges kompensation for hele perioden, og det er således ikke muligt bare at søge for en enkelt måned.  Efterfølgende er ordningen blevet forlænget med 1 måned frem til den 8. juli 2020.

Hvad kan man få kompensation for og hvor meget?

Virksomheden eller den selvstændige kan få kompenseret 90 % af nedgangen i omsætning til B-indkomst Hvis virksomheden eller den selvstændige har været påbudt at holde lukket, og i perioden ikke har haft omsætning, kompenseres 100 % af sin omsætningsnedgang.

Kompensationen er dog beløbsmæssigt begrænset til 23.000 kr. pr. person eller ejer. Det er i den forbindelse relevant at nævne, at en person kun kan få kompensation for én virksomhed og ikke alle de virksomheder, hvor vedkommende ejer 25 % og er beskæftiget. Retten til kompensation bortfalder, hvis den selvstændiges årsindkomst overstiger 800.000 kr.

Hvis man en medvirkende ægtefælle beskæftiget i virksomheden, hæves kompensationsbeløbet til 46.000 kr. Også ægtefællens ret til kompensation forudsætter at vedkommendes årsindtægt ikke overstiger 800.000 kr.

Hvordan ansøger man?

Virksomheder kan ansøge om kompensation via virksomhedsguiden.dk. Der kan endnu ikke søges om kompensation i forlængelsen. Dette vil efter det oplyste først være muligt i maj.

I forbindelse med virksomheders ansøgning om kompensation skal der blandt andet vedlægges

  • Oplysning om antal ansatte i virksomheden opgjort i hele årsværk
  • Oplysning om virksomhedsejere, herunder ejerandel
  • Dokumentation for at virksomhedsejerne har haft fast beskæftigelse i virksomheden
  • Oplysninger om en eventuelt medarbejdende ægtefælle
  • Oplysninger om virksomhedens realiserede omsætning i forrige regnskabsår
  • Oplysninger om virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden
  • Oplysninger om virksomhedens realiserede omsætning i referenceperioden
  • Oplysninger om hvorvidt den selvstændige eller en eventuel medarbejdende ægtefælle har modtage offentlige ydelser for de pågældendes tab

I forbindelse med freelanceres ansøgning om kompensation skal der blandt andet vedlægges

  • Oplysninger om den selvstændiges realiserede omsætning i forrige regnskabsår
  • Oplysninger om den selvstændiges forventede omsætning i kompensationsperioden
  • Oplysninger om den selvstændiges realiserede omsætning i referenceperioden
  • Oplysninger om hvorvidt den selvstændige offentlige ydelser for de pågældendes tab

Alle oplysninger i forbindelse med ansøgningen afgives på tro og love.

Ansøgningen skal være indgivet senest formentlig være indgivet senest 31. juli 2020. Inden ordningen blev forlænget, og den dermed løb til 8. juni 2020 var ansøgningsfristen 30. juni 2020. Med forlængelse af ordningen med en måned forventes ansøgningsfristen udskudt tilsvarende.

Når virksomheden har modtaget kompensation, skal den senest den 8. december 2020 indsende dokumentation for omsætningen i kompensationsperioden. Herefter vil den endelige kompensation som virksomheden eller den selvstændige er berettiget til blive beregnet, og der vil, hvis tallene ikke svarer til de tidligere oplysninger, blive foretaget en regulering af kompensationen, herunder med et eventuelt krav om tilbagebetaling.

Write a comment:

*

Your email address will not be published.