Den 9. april 2019 vedtog Folketinget en ændring af selskabsloven. Ændringens primære formål er at afskaffe iværksætterselskaberne, der også er blevet kaldt 1-krone-selskaberne, således at det billigste selskab, der nu kan stiftes, er anpartsselskabet. Samtidig med afskaffelsen af iværksætterselskaberne sænkede Folketinget kapitalkravet til anpartsselskaber således, at der nu ”kun” er krav om en kapital på 40.000 kr.
Samtidig med, at iværksætterselskaberne er blevet afskaffet, er der blevet indført skærpede regler for de eksisterende iværksætterselskaber. Selskaberne er fortsat forpligtet til at hensætte 25 % af selskabets overskud til en reserve, der skal anvendes til at opbygge selskabets kapital indtil selskabet har opnået en kapital på mindst kr. 40.000,00. Skærpelsen ligger i, at selskabet senest 2 år efter lovens ikrafttræden skal ændre vedtægterne, således at iværksætterselskabet omregistreres til et anpartsselskab. Loven trådte i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende, hvilket var den 13. april 2019, og alle iværksætterselskaber skal således være ændret til anpartsselskaber senest den 14. april 2021.
I forbindelse med omregistreringen af iværksætterselskabet til et anpartsselskab skal det naturligvis dokumenteres, at selskabskapitalen på mindst kr. 40.000,00 er tilstede.
Hvis der ikke i selskabet træffes beslutning om omregistrering af selskabet inden for lovens frist, kan Erhvervsstyrelsen bede om at få selskabet tvangsopløst.
Der er således ikke noget til hinder for, at man uforstyrret fortsætter sin virksomhed, selv om man har valgt at drive det i et iværksætterselskab, men man skal være opmærksom på fristen for omregistreringen til et anpartsselskab. Dette kan umiddelbart lyde simpelt nok, men i betragtning af, hvor mange selskaber, der har glemt at registrere de reelle ejere, må det nok konstateres, at sådanne rent formelle krav har det med at blive glemt.
